JavaScript Menus and DHTML Menus Powered by Milonic


Billede

Havkajak Turforslag

Links
Det Sydfynske Øhav er et af Danmarks mest attraktive farvande for havkajaksejlads, og der venter mange gode oplevelser i nærvær med denne enestående natur.

Vi anbefaler følgende havkajak ture:

Thurø Rundt (ca. 15 km)

Billede
Thurø rundt er en kort dagstur, der bringer dig tæt på natur og by. Især strækningen langs Thurø Rev er meget seværdig. Turen kan klares af de fleste roere, dog vil kraftige vindforhold fra østlig retning gøre turen mere vanskelig og den stiller krav til god teknik.

Helnæs Bugt (ca. 35 km)

Helnæs bugt er et dejligt og fredeligt område, der ligger i læ for næsten alle vinde. Et oplagt område for den uerfarne roer, turen tager 1-2 dage alt efter tempo og temperament.

Tåsinge Rundt (ca. 45 km)

Billede
På turen Rundt om Tåsinge vil du opleve en varieret natur, hvor du især skal være opmærksom på flokke af rastende fugle, specielt i området syd for Tåsinge – undgå at krydse ind i mellem disse flokke, ro i stedet uden om(se mere i kortet Øhavskort). Under rolige vejrforhold kan turen klares af de fleste, men du skal være opmærksom på strømforholdene i Svendborgsund, denne er hårdest i sejlrenden. Turen kan klares på en dag, men kan med fordel nydes over to dage.

Sydøstruten (ca. 75 km)

Denne rute er koncentreret om den sydøstlige del af Øhavet og bringer dig tæt på nogle af de mest fuglerige, og dermed også sårbare områder i Det Sydfynske Øhav. Turen vil give dig flotte naturoplevelser, men den indebær også forventning om en yderst hensynsfuld adfærd. Det er vigtigt at du er opmærksom på de sårbare beskyttede områder(se mere i kortet Øhavskort) og ikke kommer for tæt på de mange ubeboede holme og øer i perioden 1. marts til 15. juli. Turen vil typisk tage 3-4 dage og forudsætter at du er en erfaren roer.

Ø-Tour (ca. 100 km)

Billede
På denne tur har du mulighed for at besøge alle de større øer i Det Sydfynske Øhav. Ud over storslåede naturoplevelser, har du også mulighed for at komme tæt på de lokale øsamfund. Du skal være opmærksom på de sårbare og beskyttede områder.(se mere i kortet Øhavskort) Skal du have det fulde udbytte, med besøg på de fleste øer, vil turen tage 5-6 dage. Det forudsættes, at du er en erfaren kajakroer.